Information og anvisninger for fotografer med tilknyttet DK-EVENT - Hele Danmarks Eventgalleri

 

Som fotograf hos DK-EVENT arbejder du frivilligt (Freelance). Du udfører arbejde i kraft af din fotovirksomhed eller som privatperson og har en aftale med DK-EVENT om, at dine billeder kan uploades på hjemmesiden sammen med en tekst, der kan støtte dine billeder. Arbejdet sker på egen regning og risiko. 

 

Sådan arbejder du: Som fotograf har du principielt ansvaret for selv at finde opgaver i dit lokalområde. Du laver selv dine aftaler med arrangørerne af events og arrangementer i lokalområdet, så længe arrangementet udelukkende er lokalt. Hvis der er tale om et større regionalt eller delvis landsdækkende arrangement, hvor DK-EVENT kan tænkes at søge adgang for flere fotografer, så skal du melde din interesse til DK-EVENT, så vi undgår, at flere fotografer søger adgang uafhængigt at hinanden. Det vil virke forvirrende på arrangørerne, og vi kan risikere, at ingen får adgang til arrangementet. Større regionale og delvis landsdækkende arrangementer er bl.a.: Grøn Koncert (fordi vi skal søge samlet for alle koncerter på én gang), DHB (fordi vi skal søge for flere fotografer), festivaler m.v. Listen vil til stadighed blive opdateret og meldt ud i DK-EVENTs facebook-gruppe for fotografer.Det er p.t. Johnny Sørensen og/eller Kurt Helge Andersen, der står for fælles ansøgninger og ansøgninger til større arrangementer. Er du i tvivl, så spørg.

 

Her er dine muligheder: Du er godkendt som fotograf i det øjeblik, at du har en aftale på plads. Du er så velkommen til at lave dine aftaler og gå i gang med arbejdet. Du er velkommen til at bruge betegnelsen ”Fotograf for DK-EVENT” i dine profiler og på eventuelle visitkort, idet du dog forpligter dig til at fjerne det igen, hvis aftaler ophører. Har du brug for at få verificeret din tilknytning til DK-EVENT overfor nogle arrangører, så bed Johnny Sørensen om hjælp. Du kan altid vise, at du står i fotografoversigten (tjek jævnligt ved opdateringer, at det stadig er tilfældet). Du har også dit helt eget galleri på DK-EVENT, som du kan bruge i dine profiler og som eksempler overfor dine samarbejdsparter. Du er selv ansvarlig for, at du opdaterer den info, der danner overskiften til dit galleri.

Det forventer DK-EVENT: Som fotograf kræver DK-EVENT, at du overholder dine aftaler og at du udviser almindelig god opførsel, når du dækker forskellige begivenheder – herunder, at du retter dig efter arrangørernes eventuelle anvisninger. 

 

Du oplader selv billeder hver gang, du har et nyt album i dit galleri. Du er ansvarlig for, at billeder overholder lovens rammer samt etiske regler om ikke at vise nærbilleder af personer, der ikke ønsker det. Dit billedalbum bør indeholde en tekst, der fortæller om din begivenhed, du har dækket. Husk, at dit galleri og dit album kan ses i hele landet (verden) og ikke kun i dit lokalområde.

I det øjeblik, du har uploadet dine billeder, skrevet din tekst og afsluttet med ”Save”, så er det album på nettet. Du bedes i egen interesse dele dit nye album (copypaste headline) i relevante grupper på Facebook. Det kan være lokale Facebook-grupper eller interessegruppen – f.eks. musik, biler, sport m.v. Hvis du ikke ved, hvilke grupper, du kan dele i, så spørg Johnny Sørensen til råds. Hvis du ikke selv gør det, kan du forvente, at dine albums kan blive delt i DK-EVENT og EVENTGRUPPENS selvstændige undersider.

 

Hvis du er i tvivl om dine praktiske og juridiske rettigheder i forhold til en arrangør, så spørg. Uanset om du bruger dit visitkort som pressekort (dokumentation) eller du eventuelt har et pressekort, så husk, at det kun tjener som dokumentation. Det giver dig ikke automatisk adgang til begivenheder eller adgang gennem politiafspærringer. Fotograferer du ved et gratis-arrangement, er det høfligst at fortælle arrangøren, at du agter at fotografere, og hvor dine billeder vil blive vist. Hvis ikke arrangøren accepterer det, må du undlade fotografering.

 

Modelfotografering: Hvis du arbejder med modelfotografering, så laver du dine personlige og skriftlige aftaler med modellerne, idet det skal fremgå klart, at du har lov til at vise billederne i DK-EVENTs modelgalleri. DK-EVENT kan kræve at se en kopi af din skriftlige aftale for at give plads til billederne, men du fotograferer for dig selv og ikke for DK-EVENT. Vi stiller de samme krav om god opførsel. Bliver vi bekendt med det modsatte, fratages du dine rettigheder med øjeblikkelig virkning. Der må ikke fotograferes modelbilleder af børn og unge under 18 år uden forældrenes tilladelse. Du må ikke vise nøgenbilleder eller erotiske billeder i DK-EVENTs modelgalleri. Det er p.t. Kurt Helge Andersen, der er ansvarlig for modelgalleri. Er du i tvivl om noget, så spørg.

 

Egne events og medvirken: DK-EVENT arrangører med jævne mellemrum sine egne events (f.eks. Årets Sommerpige eller lokale fotoevents) eller samarbejder med andre om at lægge navn til en event (f.eks.velgørende arrangementer). Du er altid velkommen til at komme med forslag til event, som DK-EVENT kan arrangere eller medvirke ved, men i så fald kræver det DK-EVENTs accept og tilladelse. Det er p.t. Kurt Helge Andersen, der koordinerer vores egne event-aktiviteter. Har du forslag eller spørgsmål, så henvend dig i god tid. Vi har altid eventpersonale til rådighed, hvis der er behov for det.

 

Opdateret 7. januar 2016