38 photos

Forhåndsfavoritterne The Cornfeds fra Randers vandt Danish Blues Challenge 2016, der lørdag aften blev afviklet ved en fin koncert i Kedelhuset i Silkeborg arrangeret af B´Sharp.
Af de tre finalister var The Cornfeds det band, der havde hentet deres inspiration længst tilbage i blueshisorien - nemlig i 30'erne og 40'ernes USA. Jakob Kjærlund, Jostein Burmann samt Kasper og Sune Bjerre serverede en serverede en original koncert med stor respekt for traditionerne i musikken, selv om de gav den deres helt eget twist.
Den kombination retfærdiggjorde sejren, som betyder, at The Cornfeds næste år bliver Danmarks repræsentant i European Blues Challenge, der afvikles i Horsens. Oven i hæderen modtog The Cornfeds Møblomania Blues Award medfølgende en check på 5.000 kr., der nok rækker til en taxatur frem og tilbage fra Randers til Horsens. Der gælder det så kampen om at repræsentere Europa i USA, men den tid den glæde.
Black Dog Howl var bestemt en spændende og bluesmæssigt alternativ duo, der udelukkende spillede egne sange inspireret af Tranbjerg, Hasselager og Iran - intet mindre. Dygtig sanger/sangskriver og en meget velspillende trommeslager gjorde Black Dog Howl til en god oplevelse.
Fra hovedstadsområdet kom aftenens antalsmæssigt største band, nemlig Parapragh8ight med 11 medlemmer, der spillede forrygende jump/party blues som har sin oprindelse fra tiden omkring 2. verdenskrig, og som fik en fornyelse i 90'erne kedetegnet selvfølgelig af de mange instrumenter og ikke mindst en solid hornsektion.
Godt 200 publikummer nød det hele i Kedelhuset i Silkeborg, som er et rigtig godt spillested til rytmisk musik. Silkeborg Rhythm'n'Blues Association B'Sharp med Charlie Tambaur som ankermand havde styr på begivenhederne, så det blev en fin fejlfri aften på musikere, dommere, de mange søde hjælpere og ikke mindst publikum.
Cornfeds yBlack Dog Howl 1Black Dog Howl-1-2Black Dog Howl-1-3Black Dog Howl-1Black Dog HowlCornfeds xCornfeds-1-2Cornfeds-1-3Cornfeds-1-4Cornfeds-1-5Cornfeds-1-6Cornfeds-1-7Cornfeds-1-8Cornfeds-1DBC-1DommereDommertrioParagraph8ight 2-1Paragraph8ight-1-2

Categories & Keywords
Category:
Subcategory:
Subcategory Detail:
Keywords:award, black dog howl, blues, cornfeds, koncert, musik, parapraph8ight, silkeborg