21 photos

Århus hentede sine første point, da vi i aftes mødte dem i Blue Water Dokken. Og det skyldtes ikke så meget Århus’ gode spil men mere vores manglende koncentration og præcision i de afgørende øjeblikke.
Resultatet blev 25-28 efter 12-14 ved pausen.
Første halvleg var de brændte chancers halvleg.
Ribe-Esbjerg HH’s angriber havde utroligt svært ved at ramme indenfor målstængerne, og gjorde de det endeligt, var Århus målmand Jens Fredsgaard i vejen. Seks til syv oplagte chancer blev brændt, og dertil kom flere halve chancer, som med lidt held også var blevet udnyttet men som i stedet glippede. Havde holdet scoret på de oplagte chancer, havde stillingen været en helt anden ved pausen.
Enkelte lyspunkter var der. Lukas Karlsson sled som et lille bæst, og Jonas Hansen stod en stor kamp i målet, og det var ikke mindst de to’s skyld, at REHH kun var bagud med to mål ved pausen.
Det var ikke fordi, Århus mødte med noget specielt nyt, men holdet var utroligt gode til at holde de lange angreb i gang, til den rigtige chance bød sig, og den blev udnyttet. dertil kom, at Århus' angribere var gode til at holde afstand til vores forsvar. Det betød, at det var svært at sætte ind med tacklinger og dermed ødelægge Århus' rytme.
I anden halvleg kom vi mere med i spillet, og ved stillingen 21-21 så det ud som om, der var en chance for at komme foran. Flere af vores spillere meldte sig mere ind i kampen, men igen gik det galt, og der blev igen brændt alt for meget.
Det var bestemt ikke vores aften. Koncentrationen i afslutningerne var ikke særligt fremherskende, og de små marginaler var ligesom dommernes fifty-fifty kendelser bestemt ikke på vores side. Med til billedet hører også, at vores spillere ikke udstrålede nogen særlig stor gejst eller vilje.
Men bundlinjen er, at det kneb alvorligt med præcisionen og koncentrationen i angrebet, og det var det, der kostede sejren.
Det var da heller ikke en tilfreds cheftræner Claus Uhrenholt, der gjorde status efter kampen: - Vi brænder alt for meget i første halvleg. Vi får slet ikke puttet de bolde i mål, som vi skal, så vi har noget at give af. Det bliver en ujævn kamp, og det sidste kvarter er det stolpe ud for os og stolpe ind for Århus. Århus spiller klogt og holder sig fra vores tacklinger, og så har de to meget dygtige stregspillere.
- Århus får også for mange og for tilfældige mål, og vi brænder et par straffekast. Det er der ikke råd til i sådan en kamp, ligesom vi også laver nogle kaste-gribefejl. Men vi må op på hesten igen, fastslår Claus Uhrenholt.

Af: Hasse Jørgensen REHH
MMA_0028MMA_0045MMA_0048 (Kopier)MMA_0048MMA_0092MMA_0126MMA_0203MMA_0218MMA_0271MMA_0307MMA_0308MMA_0322MMA_0330MMA_0334MMA_0365MMA_0488MMA_0524MMA_0551MMA_0605MMA_0619

Categories & Keywords
Category:Sports
Subcategory:Handball
Subcategory Detail:
Keywords:Andersen, Marc, Mølskov, Photo-andersen.dk, REHH, håndbold