19 photos

2017 er og bliver et festår for de knap 100 beboere på plejehjemmet Kollektivhuset i Randers. Onsdag var der fest i et opsat telt, og der var smil på læberne og lys i øjnene, da Kirsten Siggaard sang. Siggaard sang bl.a "Det' Lige det, jeg går og venter på - det' lige det, der får mig til at leve". "Det store sus, en herlig gave" er baggrunden for det hele. Kollektivhuset er nemlig doneret med en arv på 600.000 kr., efter en 103-årig kvinde fra Randers, der blot boede kort tid på plejehjemmets tryghedshotel og derefter fik hjælp i hjemmet. "Kvinden havde ingen arvinger og besluttede, at hele hendes formue efter salg af hus skulle doneres til glæde for beboerne på plejehjemmet," fortæller centerleder Helle Dreisig. "Vi har besluttet, at alle pengene skal gå til fornøjelser og oplevelser, der kommer alle vores beboere til glæde. Det er sjældent, at vi kan lave et år så festligt, som det her er og bliver - og når pengene er brugt, så er det hverdag igen, så vi glæder os over, at vores beboere lige nu kan få oplevelser, som dengang de boede hjemme og stadig var aktive". En del af beboerne har været på udflugt til Hvidsten Kro. Johnny Reimar har været på besøg for at underholde. Alle beboere skal i cirkus, og der kommer en tur til zoologisk have i Ålborg. Og i dag, onsdag, var der så fest i teltet med en kyllingemenu med pommes frites og salat, øl og vand samt kaffe og petit fours. Alle nød det, og ikke mindst, da Kirsten Siggaard med pianisten Jens Munkholm sang alle sine kendte sange, som der blev sunget med på direkte fra hjertet. "Vi har fået små gaver i form af arvepenge før, men aldrig i den størrelsesorden," siger Helle Dreisig. Det er bare så godt for vores beboere, og vi nedsatte et festudvalg, der står for arrangementerne. Deres arbejde er ikke forbi endnu. Heldigvis. Det' lige det...
Kirsten Siggaard-0262Kirsten Siggaard-0264Kollektivhuset-0203Kollektivhuset-0206Kollektivhuset-0218Kollektivhuset-0219Kollektivhuset-0220Kollektivhuset-0221Kollektivhuset-0225Kollektivhuset-0226Kollektivhuset-0229Kollektivhuset-0232Kollektivhuset-0241Kollektivhuset-0242Kollektivhuset-0246Kollektivhuset-0247Kollektivhuset-0256Kollektivhuset-0270Kollektivhuset-0283

Categories & Keywords
Category:
Subcategory:
Subcategory Detail:
Keywords:kirsten, kollektivhus, pensionister, plejehjem, randers, siggaard, ældre