25 photos

”De spillede en anelse vildere og noget hårdere, end vi er vant til i 888-ligaen,” fortalte Ribe-Esbjerg HH´s storspillende Jacob Holm, der med 9 scoringer blev topscorer for hjemmeholdet, efter kampen: ”Men heldigvis også mere uorganiseret, hvilket giver mig håb på et godt resultat i returopgøret - 3 mål er fint nok!”
Det blev en god eftermiddag i Blue Water Dokken, da hjemmeholdet debuterede på den europæiske arena mod det kroatiske hold RK Nexe.
926 tilskuere blev vidne til en håndboldkamp, hvor Ribe-Esbjerg HH overvandt 5 minutters dominans af RK Nexe, der fra det 28. minut - efter en sikker scoring af Mathias Jørgensen til (15-11) pludselig var foran (15-16) 2 minutter ind i 2. halvleg. Pausestillingen var på (15-13) til hjemmeholdet.Cheftræner Jan Leslie havde til kampen fået Marc Uhd med på bænken, hvilket udefra så ud til at fungere rigtig godt. ”Det var rigtig spændende at være med i dette opgør,” fortæller Marc Uhd: ”Vi havde rigtig godt styr på 1. halvleg, men på egne fejl giver vi Nexe mulighed for at komme ind i kampen! Vi havde dog en gejst og dynamik i dag – og derfor kunne vi køre en fortjent sejr i hus.”
GODE DOMMERE
Kampen blev ledet af Athanasios Chaskis og Dimitros Tsakonas fra Grækenland. De fordelte stort set sol og vind lige – og formåede at holde det hårde spil på et rimeligt niveau. Måske vil både Yehia Elderaa og Lukas Karlsson være uenige heri, idet de begge blev sendt til ”tælling” undervejs. Også Miha Zvizej og Søren Tau var med i nogle solide markeringer og omklamringer med efterfølgende småskub – jo, det blev kæmpet og tacklet igennem!.
På målmandsposten var der nogle virkelig gode indgreb af Tim Winkler, men også Emil Tellerup viste storspil i slutfasen i 2. halvleg, hvor han dels snuppede et straffekast med en fodparade dels blokerede en kroatisk 100 % chance.
FLOT FLØJSPIL
Rasmus Nielsen viste storform og var uhyre træfsikker, når han svævede ind over målfeltet fra fløjen eller var på hurtige kontraløb sendt afsted af Tim Winkler. Der var stor fremgang at spore fra de seneste kampe i 888-ligaen – så fortsæt bare i samme spor!
VILDSKAB
Ser vi på nogle episoder fra 1. halvleg, så viste Miha Zvizejs omklamring af to kroatere på én gang vejen med den fornødne vildskab. Yehia Elderaa fik samme behandling af det kroatiske forsvar to angreb i træk, inden den første ”rigtige udvisning” faldt. Ribe-Esbjerg HH havde nemlig allerede efter blot 39 sekunders spil fået en udvisning for fejlagtig udskiftning.

Kilde: Johnny Taumand
MMA (1 of 75)MMA (2 of 75)MMA (3 of 75)MMA (4 of 75)MMA (7 of 75)MMA (8 of 75)MMA (10 of 75)MMA (20 of 75)MMA (22 of 75)MMA (26 of 75)MMA (29 of 75)MMA (30 of 75)MMA (36 of 75)MMA (38 of 75)MMA (44 of 75)MMA (47 of 75)MMA (48 of 75)MMA (52 of 75)MMA (57 of 75)MMA (64 of 75)

Categories & Keywords
Category:
Subcategory:
Subcategory Detail:
Keywords: