6 photos

Den populære irske folkesanger Eunan McIntyre havde en stor dag i Randers i går, hvor han var i fokus ved hele tre begivenheder: en optræden på et så usædvanligt spillested som Jutlander Bank på Østervold, et release party for McIntyre's nye CD og ikke mindst en flot og udsolgt koncert i Underværkets sal for "Folkemusik i Randers", hvor Eunan McIntyre optrådte sammen med det danske folkemusikensemble "Almost Irish".
CD-udgivelsen påkalder sig nok den største opmærksomhed, for det er en usædvanlig flot dansk og randrusiansk CD, der uden tvivl vil udmærke sig blandt årets bedste folkemusikudgivelser her i landet.
Den irske sanger udgav sin første CD i 1997, og siden er det blevet til en perlerække af - ofte prisbelønnede - udgivelser. Det gode ved den nye live-CD "Alive" er, at netop gennem en koncertoptagelse er det lykkedes at samle 13 af Eunan McIntyre's allerbedste sange gennem tiderne.
"Alive" er som nævnt optaget på Underværket med Uffe Kristensen som tekniker. Optagelsen er kommet i stand gennem et samarbejde mellem "Folkemusik i Randers" og den lokale gruppe "Kaj Og Stjernerne", og det er netop Kaj Petersen, der sammen med Tracey Flint har mixed sangene med nænsom hånd.
Ved receptionen i forbindelse med udgivelsen blev der signeret CD'er og McIntyre sang et par sange for et lille medlevende publikum, der bl.a. omfattede hans hustru Jackie.
Senere rykkede alle fra receptionslokalet til Underværkets store sal, hvor "Folkemusik i Randers" kunne glæde sig over fuldt hus og en meget vellykket koncert, hvor Eunan McIntyre's store danske fanskare fik sagt farvel og på gensyn med stående applaus.
Det er tredje år i træk, at den populære irske folkesanger gæster Danmark. Forud for besøget har han turneret tre uger i USA. Den lille tur i det danske omfattede en udsolgt koncert i "Saltbøssen" i Mariager, hvor "Kaj Og Stjernerne" også var på scenen, en koncert ved postarbejdernes personalefest i Randers, en optræden ved et møde i Socialdemokratiets lokale vælgerforening og altså koncerten i aftes.
Et nyt besøg i Randers og Danmark er allerede aftalt til næste efterår.
Eunan McIntyre-1-3Eunan McIntyre-1-5 og frueEunan McIntyre-1-6 Kaj PedersenEunan McIntyre-1-7Eunan McIntyre-1-8Eunan McIntyre-1

Categories & Keywords
Category:
Subcategory:
Subcategory Detail:
Keywords:cd, eunan mcintyre, folkemusik, koncert, randers, underværket